OM BTB
Et fagligt og menneskeligt funderet samarbejde
BTB er en specialiseret konsulentvirksomhed med et fagligt fundament, der rækker længere end formel uddannelse alene.
Virksomheden er stiftet og drevet fagpersoner, som ikke blot er relevant uddannede og har mange ås erfaring fra det specialiserede socialområde, men som også har et indgående personligt kendskab til livet omkring børn, unge og voksne med komplekse udfordringer og misbrugsproblematikker.
Faglighed, erfaring og levet indsigt
Det giver BTB et særligt afsæt.
Vi kender ikke kun målgruppen fra teori, metode og praksis.
Vi kender også den belastning, usikkerhed og frustration, der kan opstå, når borgere, pårørende og fagpersoner står i forløb præget af mistrivsel, højt konfliktniveau, fastlåste narrativer og utilstrækkelige indsatser.
Netop derfor arbejder vi med en faglig tyngde og menneskelig forståelse, som gør os i stand til at se bag adfærden - både hos borgeren, hos de pårørende og i det team, der er omkring indsatsen.
Relevant uddannelse er nødvendig, menneskelig egnethed er afgørende
Alle BTB´ s konsulenter hat relevant uddannelse og mange års reel erfaring fra praksis.
Det gælder blandt andet erfaring fra botilbud, behandlingstilbud, opholdssteder, skærmede indsatser, samt 1:1, 2:1, 8-, 14-, og 24 timers forløb.
Herudover rummer vores samlede erfaring også arbejde i belastede arbejdsmiljøer, på sikrede ungdomsinstitutioner, i opsøgende indsatser, samt aflastning af børn og forældre i komplekse miljøer.
Hos BTB er relevant uddannelse en forudsætning, men aldrig tilstrækkelig i sig selv.
Vi ved, at personlig egnethed, dømmekraft, relationskompetence, robusthed og evnen til at bevare ro og faglig retning i høj kompleksitet ofte er det, der afgør, om en indsats får reel virkning.
En mindre virksomhed er et bevidst valg
Vi har ikke ambition om at favne hele markedet eller vokse ukontrolleret.
BTB er en mindre konsulentvirksomhed, og det er et bevidst valg.
Vi vægter kvalitet, kendskab og præcis matching højere end volumen.
Derfor samarbejder vi kun med et begrænset antal nøje udvalgte konsulenter, som vi kender indgående og gennem flere år.
Vi påtager os ikke alle opgaver
Vi matcher hver forespørgsel med stor faglig omhu og påtager os kun de indsatser, hvor vi vurderer, at vi har rette faglige og menneskelige afsæt.
Hvis vi ikke har det, afslår vi.
Det gør vi af respekt for borgeren, for samarbejdspartneren og for kvaliteten af den indsats, der skal leveres.
